; Handelsvilkår / Forretningsbetingelser - Wiba Tech

Oplysningspligt (GDPR)

Behandling af personoplysninger ved køb

I forbindelse med et køb beder vi om navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Oplysningerne bruges udelukkende til at behandle ordren og opbevares i 5 år. De personoplysninger, vi behandler, bliver ikke på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand.

Som registreret har du ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, til at gøre indsigelse, til at få oplysningerne rettet eller slettet, og til at få dem udleveret i digital form.

Dataansvarlig
Wiba Tech ApS, Kratbjerg 202, 3480 Fredensborg

Klage over vores behandling af dine personoplysninger
Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — datatilsynet.dk

Salgs- og leveringsbetingelser — Industri

Gældende standard: NLM 94

Wiba Tech ApS leverer i henhold til NLM 94 med de nedenfor anførte anmærkninger, som træder forud for NLM 94. Betingelserne, herunder NLM 94, kan hentes nederst i dette afsnit eller tilsendes på forespørgsel.

Priser
Alle priser er ekskl. moms og afgifter. Indtil levering er køber forpligtet til at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede ændringer i valutakurser, afgifter og materialepriser. Ordren pålægges et ekspeditionsgebyr.
Betaling
Medmindre andet er aftalt, er betalingsbetingelserne netto kontant ved forsendelse. For maskiner og udstyr betales 30 % a conto netto kontant ved ordreindgåelse, 60 % netto kontant ved klarmelding fra fabrik, og de resterende 10 % efter aftalte betalingsbetingelser.
Levering
DAP/DDU. Fragt, emballage og forsikring faktureres køber, medmindre andet aftales.
Tilbud
Tilbud er gældende i 4 uger. Der tages forbehold for mellemsalg.
Teknisk dokumentationNLM pkt. 5 og 11
Det er købers ansvar at rekvirere relevant teknisk dokumentation.
Leveringstid
Leveringstiden fastsættes ved endelig ordrebekræftelse efter bedste skøn. En udskydelse på 14 dage betragtes som rettidig levering.
ForsinkelseNLM pkt. 45
Forsinkelse berettiger ikke køber til erstatning for merudgifter.
Annullering og returneringNLM pkt. 48 og 62
Kan kun finde sted efter forudgående skriftlig aftale og mod et gebyr på minimum 15 %. Ved forsinkelser og mangler kan aftalen kun hæves, såfremt sælger kan hæve hos producenten.
Konventionalbod og erstatningNLM pkt. 47, 48 og 62
Kan kun påberåbes, hvis der er indgået særskilt tillægsaftale herom. Wiba Tech ApS er uanset årsag uden ansvar for følgeskader og kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab.
Garanti
Garanti for fejl og mangler omfatter 1 år efter købet. Eventuel udvidet garanti omfatter alene fejlbehæftede dele og dermed ikke monteringsarbejde.

Salgs- og leveringsbetingelser — Elinstallation

Gældende standard: AB 92

Wiba Tech ApS udfører elinstallation i henhold til AB 92 med de nedenfor anførte anmærkninger, som træder forud for AB 92. Betingelserne, herunder AB 92, kan hentes nederst i dette afsnit eller tilsendes på forespørgsel.

Tilbud
Tilbud er gældende i 4 uger. Der tages forbehold for mellemsalg.
Priser
Alle priser er ekskl. moms og afgifter. Indtil levering er køber forpligtet til at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede ændringer i valutakurser, afgifter og materialepriser. Ordren pålægges gebyr, hvis der udføres SQS, og hvis uforudsete omstændigheder kræver leje af specialmateriel.
BetalingAB 92 § 22 udgår
Betalingsbetingelserne, herunder eventuel a conto-betaling og betaling for materialer, fremgår af det konkrete tilbud. Hvor intet andet er aftalt, gælder: 25 % af tilbudsprisen a conto netto kontant før levering af materialer, og ugentlig fakturering netto kontant under arbejdets udførelse.
Levering af materialer
DAP/DDU. Fragt, emballage og forsikring faktureres køber, medmindre andet aftales.
Annullering og returnering
Kan kun finde sted efter forudgående skriftlig aftale og mod et gebyr på minimum 15 %.
SikkerhedsstillelseAB 92 § 6 og § 8
Wiba Tech ApS stiller ikke sikkerhed, medmindre der er indgået særskilt skriftlig aftale herom. Dette gælder også, hvis Wiba Tech ApS optræder som bygherre over for underentreprenører.
ForsinkelseAB 92 § 25 og § 27
Wiba Tech ApS kan ikke afkræves erstatning for forsinkelse, medmindre der er indgået særskilt skriftlig aftale herom i form af dagbøder. En udskydelse på 14 dage betragtes som rettidig levering.
Mangelansvar for materialerAB 92 § 10, stk. 4, jf. § 36, stk. 3.2
Wiba Tech ApS leverer ikke materialer og andre leverancer med 5 års leverandøransvar for mangler. Her gælder alene det mangelansvar, som Wiba Techs leverandør stiller.
Afhjælpning af manglerAB 92 § 32, stk. 1, jf. § 36, stk. 3.3
Wiba Techs pligt til afhjælpning er begrænset til 1 år.
Afslag i entreprisesummenAB 92 § 34
Uanset bestemmelserne er parterne enige om, at nedslag i prisen eller udgifter til afhjælpning af mangler udført af andre aldrig kan overstige 15 % af entreprisesummen.

Montagebetingelser

Servicebesøg, rejseudgifter og tillæg

Ved brug af vores servicepersonale beregnes gældende timesats for rejse-, vente- og arbejdstimer. For softwareteknikere gælder en særlig takst, og for arbejde uden for normal arbejdstid beregnes nedenstående tillæg.

TidsrumTakst
Normal arbejdstid: mandag–torsdag kl. 08.00–16.00, fredag til kl. 15.00 Gældende timetakst
Overarbejde ud over normal arbejdstid, aften- og natarbejde samt lørdag op til 4 timer + 50 %
Søn- og helligdage samt lørdag ud over 4 timer + 100 %
Rejseudgifter

Der beregnes vores gældende timetakst for servicebil. Grundlaget for beregningen er teknikerens udgangspunkt, normalt bopælen eller Wiba Techs adresse.

Ved tilkald af servicetekniker til og fra udlandet beregnes rejseomkostninger efter regning, ud fra den transportform vi vurderer relevant, med udgangspunkt i teknikerens bopælsadresse.

Kunden debiteres for eventuelle transportomkostninger til værktøj og reservedele, der er påkrævet.

Ved servicebesøg med overnatning beregnes ophold og forplejning pr. kalenderdag efter Wiba Techs gældende takster. Ved ophold over længere tid beregnes desuden udgifter til hjemrejse i weekenden.

Andre udlæg
Kunden debiteres for udgifter til telefonsamtaler, parkering, værktøj og andre udgifter, der opstår i forbindelse med montagen.
Attestering og arbejdsinstrukser

Efter montagens afslutning — eller én gang om ugen — skal kunden attestere servicepersonalets arbejdstid og ydelse på den forelagte formular.

Vores teknikere modtager kun arbejdsinstrukser fra os, og alt arbejde uden for planen skal altid godkendes af os.

Kunden skal så vidt muligt forberede serviceteknikerens arbejde og stille forhåndenværende redskaber, værktøj og eventuel arbejdskraft til rådighed.

Forsvinder der værktøj under montagen, uden at vores servicetekniker er skyld heri, hæfter ordregiver for erstatning svarende til nyanskaffelsesprisen.

Salg og levering finder i øvrigt sted i henhold til vores generelle salgs- og leveringsbetingelser, som fremgår af afsnittene om industri og elinstallation ovenfor.

Terms and Conditions

Terms, disclosure and ethical guidelines in English

Disclosure (GDPR). When you place an order, we ask for your name, address, telephone number and email address. We use this information solely to process your order, and we keep it for five years. The personal data we process is never transferred, sold or made available to third parties.

As a registered person, you have the right to access the data we hold about you, to object to our processing of it, to have it corrected or erased, and to receive it in a digital format.

Data controller
Wiba Tech ApS, Kratbjerg 202, 3480 Fredensborg, Denmark

Complaints about our processing of your personal data
Datatilsynet (the Danish Data Protection Agency), Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Denmark — datatilsynet.dk

Back to Top

Search For Products

Product has been added to your cart